Får du også krampe i maven, når du hører “Kontanthjælpsloft” – “225-timers-regel”?
Så kan vi fra Syg I Haderslev fortælle dig, at du ikke er alene med det. I medierne har der været rigtig meget polemik om disse to begreb og speciel i de sociale medier såsom Facebook, læser vi de vildeste spekulationer og teorier omkring kontanthjælpsloft / 225 timer regel.
Her på siden prøver vi, at informere dig om, hvad nøjagtigt kontanthjælpsloftet betyder og hvordan 225 timer reglen håndteres. Der er forskelle fra kommune til kommune, så hvis du læser dette her og bor i en anden kommune end Haderslev, kan der være forskelle mellem hvordan det bliver håndhævet her og der hvor du er.
Nederst på siden, finder du pjecerne “Kontanthjælpsloft” og “225 timers regel” som du kan hente som en PDF fil.
Folketinget har den 17. marts 2016 vedtaget lovforslag L113 (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mv.), som udmønter aftalen om et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde – Jobreform fase I.
Vedtaget 51 stemmer for forslaget, 49 stemmer imod forslaget, 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.
Det er altid bedst at snakke med din sagsbehandler om, hvordan det berører dig og hvad du skal gøre.
Vi giver her indblik i, hvad vi fik fra Haderslev kommune at vide, hvordan de agter, at håndhæve emnet.
Den 16.06.2016 havde vi fra SIH et netværksmøde sammen med jobcentret og ydelseskontoret, hvor vores medlemmer blev omfattende informeret om, hvilke udvirkninger de nyeste ændringer har. Disse netværksmøder holder vi jævnligt og alle er inviteret at deltage. Det er gratis og altid spændende.
Lad os først få en ting klar:
Kontanthjælpsloftet rammer næsten alle. MEN det berører IKKE selve kontanthjælpsydelsen. Det der bliver trukket i, er de øvrige ydelser som f.eks. §34 (særlig støtte) eller boligstøtte.
Kontanthjælpsloftet er en grænse for, hvor meget du samlet set kan få i særlig støtte, boligstøtte og kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Grænsen for, hvad du samlet set kan få, afhænger blandt andet af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.
Hvis dine samlede ydelser er over grænsen, vil du få mindre i særlig støtte eller boligstøtte. Din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme.
Større fordel ved arbejde
Kontanthjælpsloftet betyder, at du får en større fordel ved at arbejde – selv få timer om ugen. Når du arbejder, er det kun en del af lønnen, der fratrækkes i din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Samtidig får du lov til at beholde mere af din særlige støtte eller boligstøtte.
Det vil sige, at jo mere du arbejder, jo mere kan du også få udbetalt i boligstøtte eller særlig støtte, inden du når grænsen (se illustration). Det giver dig en højere samlet indtægt.
§25 b, stk. 8 – kommunen skal forud for indplacering på loft træffe afgørelse om ugifte kan anses for samlevende
- Hvis du modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, er der pr. 1. oktober 2016 en grænse for, hvor meget du månedligt samlet kan modtage i integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp og særlig støtte samt boligstøtte.
- Den grænse kaldes ’kontanthjælpsloftet’. Din ydelse vil ikke blive sat ned eller reduceret som følge af kontanthjælpsloftet, men du kan få udbetalt mindre i særlig støtte og boligstøtte.
- Hvis du ikke får særlig støtte, og der ikke er nogen i din husstand, der får boligstøtte, vil kontanthjælpsloftet ikke have betydning for, hvad du kan få.
- Hvor meget du kan få i samlet støtte afhænger af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig. Beløbets størrelse afhænger også af størrelsen af din integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
- Loftet afgør, hvor meget du samlet kan få om måneden. Udbetaling Danmark får besked fra kommunen om, hvad du samlet kan få, og beregner herefter, hvad du kan få udbetalt i boligstøtte og/eller særlig støtte.
Grundreglerne i kontanthjælpsloftet
- Hvem er omfattet: Alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse er omfattet af reglerne om kontanthjælpsloftet, og ingen undtagelser som følge af modtagerens personlige forhold.
- Hvornår gælder kontanthjælpsloftet: Fra og med første hele kalendermåned til og med sidste hele kalendermåned, hvor der ydes kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.
- Hvilke former for hjælp tæller med under loftet: Kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrationsydelse +særlig støtte +boligstøtte.
- 23 forskellige loftsatser: Jo lavere sats for hjælp, desto lavere loftsats. Der kan skæres i særlig støtte og boligstøtte – men aldrig i kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Loftet er individuelt – også for samlevende og gifte.
- Boligstøtte og særlig støtte tæller ikke med, hvis modtageren eller en i husstanden:
– Modtager boligstøtte som stærkt bevægelseshæmmet
– Modtager boligstøtte som døgnhjælpsmodtager
– Modtager boligydelse til en anvist almen bolig (vil altid være et andet husstandsmedlem)
– Er anvist en almen handicapbolig
225 timer og ”Skærpet rådighed”
Modtagere af kontanthjælp mv., der kan arbejde, skal – når de har modtaget hjælp i sammenlagt et år – opfylde et krav om 225 timers ordinært, ustøttet beskæftigelse for at bevare fuld ydelse.
- 01. april 2016 til 1. oktober 2016 = 113 timer (overgangsordning)
- 01. oktober 2016 – 1. april 2017 = 113 timer (løbende krav)
- Herefter 225 timer i 12 kalendermåneder.
- Igen ret til fuld hjælp, når man har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder.
Regelsættet træder i kraft 1. april 2016
- Indtil 30. september 2016: Ingen ydelsesreduktioner
- Fra 1. oktober 2016 – 31. marts 2017: Dokumentere 113 timers arbejde inden for seneste 6 kalendermåneder
- Fra 1. april 2017: Dokumentere 225 timers arbejde inden for seneste 12 kalendermåneder
Grundkriteriet for at blive omfattet:
- Sammenlagt 1 år på hjælp inden for 3 år
- Grundregler om kravet : Dokumentere 225 timers ordinær ustøttet beskæftigelse inden for seneste 12 kalendermåneder
- Forlængelse af 12 måneders perioden: Sygdom, barsel mv.
- Undtagelse: Kommunen vurderer arbejdsevne så begrænset, at ikke kan arbejde i ordinær, ustøttet beskæftigelse
- ”Start forfra”: Hvis omfattet af undtagelsen i sammenhængende 12 måneder starter tælleren forfra.
- Varsling 6 måneder før bortfaldsdato
Konsekvenser i ydelsen ved manglende opfyldelse af arbejdskravet
For ugifte personer
Hjælpen nedsættes med 1.000 kr. om måneden (2016)
- Hvis uddannelses- eller kontanthjælpen beregnes på grundlag af en voksensats (inklusive evt. barsels eller aktivitetstillæg)
Hjælpen nedsættes med 500 kr. om måneden (2016)
- Hvis uddannelses- eller kontanthjælpen beregnes på grundlag af en sats, der er lavere end en voksensats
Hjælpen nedsættes ikke
- Hvis uddannelseshjælpen er på SUniveau
- Hvis den ugifte er integrationsydelsesmodtager
For ægtefæller
- Uddannelses- eller kontanthjælpen falder helt bort
- Hvis begge ægtefæller får beregnet hjælp på grundlag af en voksensats (inklusive evt. barsels-/aktivitetstillæg)
- Hvis ægtefællerne modtager én voksensats og én ikke-voksensats, og det er personen på ikke-voksensats, der ikke opfylder arbejdskravet
Integrationsydelsen eller uddannelses- eller kontanthjælpen nedsættes, så parret samlet modtager et beløb svarende til én voksensats
- Hvis begge ægtefæller modtager hjælp på ikke-voksensats
- Hvis ægtefællerne modtager én voksensats og én ikke-voksensats, og det er personen på voksensats, der ikke opfylder arbejdskravet
Hvis ingen af ægtefællerne opfylder arbejdskravet, nedsættes eller bortfalder hjælpen for den ægtefælle, der er længst væk fra arbejdsmarkedet
Særregler for ægtepar på integrationsydelse
- Eventuelt dansktillæg holdes udenfor nedsættelsen
- Ægtepar på IY med børn kan først nedsættes, når fuld optjening af børne- og ungeydelse (efter 2 år her i riget)
Kombinationsægtepar mv. - Er modtageren gift med en pensionist, efterlønner mv. omfattes vedkommende af 225-timersreglen for ugifte
- Samme hvis modtageren er gift med en modtager af ressourceforløbsydelse (både i ressourceforløb og jobafklaringsforløb)
Undtagelser fra 225 timers reglen
Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de efter kommunens vurdering ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet om 225 timers arbejde.
Det er forudsat, at følgende grupper ikke vil blive omfattet af den foreslåede 225 timers regel:
- Personer med en så begrænset arbejdsevne, at kommunen ud fra et konkret skøn vurderer, at de pågældende ikke på nuværende tidspunkt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Det må forventes, at en stor andel af de personer, der er vurderet som aktivitetsparate, vil være omfattet af undtagelsen. Omvendt må det forventes, at alle jobparate og de fleste uddannelsesparate vil være omfattet af 225 timers kravet.
- Personer, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse, hvor kommunen forbereder en forelæggelse for rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om visitation til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
- Personer, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse under forrevalidering samt personer, der modtager integrationsydelse under revalidering.
Begrænsning af ret til ferie
- Omfatter modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp og revalidender
- Kravet til forudgående periode er uændret, sammenhængende 12 måneder på ydelse
- Ferien nedsættes fra fem til fire uger, og maksimalt 2 uger af gangen
- Træder i kraft 1. april 2016
- Overgangsordning for personer, der har ret til mere end fire ugers ferie på tidspunktet for lovens ikrafttræden
- Uændret ferieret til modtagere af ressourceforløbsydelse