Spørgsmål til analysen fra Mploy og Haderslev Kommune
Den 11.06.2020 offentliggjorde Mploy deres analyse af beskæftigelsesområdet, utilfredsheden blandt borgere og medarbejdere i jobcentret i Haderslev Kommune. Vi har gennemgået analysen og stiller en del spørgsmålstegn ved fremgangsmåden og konklusionerne i analysen.
Noget af det første man falder over, er sætningen: ”Der har været en begrænset timeramme til analysen. Dette betyder, at det ikke har været muligt for Mploy at gå i dybden med belysningen af de enkelte temaer. Det har f.eks. ikke været muligt at gennemgå konkrete sager, at interviewe medarbejdere fra de enkelte afdelinger og / eller i større omfang at efterprøve de udsagn, som er fremkommet i de gennemførte interviews.”
Hele rapporten bærer præg af, at man føler, der mangler noget. Analysen skulle måske hurtigt overstås. 150.000 for en konsulent undersøgelse er billigt. Men hvis man fra forvaltningen havde budgetteret realistisk, politikere havde viljen og mod til at sætte sig ind i sagerne før de bliver brugt som stemmekvæg, så havde de store overskridelser i budgettet ikke været et problem, hvis man samtidig ville overholde lovgivningen. Og så var det famøse referat aldrig blevet født.
Vi skal tilbage til, at politikere rent faktisk ved hvad der foregår i deres kommune. Det er dem der står til ansvar og det er deres vælgere, os borgere, det går ud over.
Du kan finde Mploys analyse her som PDF fil: Haderslev kommune og Mploy Juni 2020 Rapport final
Du kan finde vores redegørelse til BIU´s instruks her: Redegørelse Foreningen Syg I Haderslev i anledning af Haderslev kommunes Beskæftigelses- og integrationsudvalgets beslutning fra den 15.08.2019 Sagsid: 19/43986
Efterfølgende vil vi gerne stille nogle ekstra spørgsmål til både Haderslev kommune, der har bedt om undersøgelsen og Mploy der har lavet undersøgelsen / analysen.
1.) Når Mploy selv skriver at tidsrammen var stram, og de ikke kunne undersøge det hele, hvad ville Mploy have belyst bedre? Hvilke områder har i flere spørgsmål til?
2.) Der skrives i rapporten, at der er bedre afgangsresultater på kontanthjælp osv. Betyder det, at berørte borgere kommer i arbejde, får folkepension eller er uden forsørgelse? Så vidt vi kunne læse os frem til, er de blot ude af kalkulationen, men ingen ved hvorhen.
3.) ”Analysen viser, at hovedparten af borgerne har en positiv vurdering af den måde de mødes og behandles på i arbejdsmarkedsafdelingen.” ”Det fremgår af figur 5.2, at flertallet af borgerne er positive eller neutrale i deres vurdering af deres udbytte af relationen til job- og ydelsescentret.”
Blot 16% af de adspurgte (619 ud af 3883) har svaret på spørgeskemaet. Hvordan man kan lave et kvalificeret bud af realitetsbillede ud fra den ringe deltagelse, bliver der ikke svaret på i analysen. Vi har eksempler på, at lønmodtagere, der blot blev hjemsendt pga Corona, blev inviteret til at deltage i undersøgelsen. Disse borgere må regnes som ikke den normale målgruppe og derfor tror vi, at det giver et skævt billede. Desuden har der været 3 forsøg med at få undersøgelsen til at virke efter hensigten. Hvor mange borgere har svaret i 1. 2. og 3. forsøg?
I vores Facebookgruppe stillede vi vores 288 medlemmer spørgsmålet, om de blev inviteret til at deltage i Mploys undersøgelse.
- 21 svarede: Jeg har IKKE fået tilsendt spørgeskema
- 20 svarede: Jeg har fået tilsendt spørgeskema og har IKKE svaret.
- 21 svarede: Jeg har fået tilsendt spørgeskema og har svaret.
- 226 valgte ikke at svare på spørgsmålene.
Det svarer til, at 78,74 % ikke har deltaget. Et lignende billede tegner sig hos Mploys undersøgelse. Der er det endnu færre, der svarer.
4.) Det virker som om der er rod i procentfordelingen.
Nogle steder i analysen, regnes svarmulighed ”i nogen grad” ind som positiv, andre steder ikke. Det er ikke muligt at se, hvordan den beslutning blev truffet at regne denne svarmulighed ind i analysen, andre gange ikke.
5.) I hele analysen blev der kun nævnt én gang, at medarbejderne er utilfredse med indholdet af den instruks BIU sendte ud i August 2019. Resten af analysen beskæftiger sig med, hvor meget tidspres og dårlig kommunikation der har været. Vi så gerne, at der blev spurgt bredere ind til hvordan medarbejderne oplever instruksens indhold, da der er mange der har udtrykt modvilje mod at sagsbehandle på den måde instruksen indikerer sagsbehandlere skal. F.eks forhaling af sager og tvinge borgere i flere aktiviteter end det efter loven er nødvendigt. Vi har gennemgået hele lovteksten, og prøvet at finde bare ét eksempel på, at REHAB kun burde behandle sager efter, der er givet en længerevarende praktik på mindst 6 måneder. Den del findes ikke i lovteksten og blev først implementeret i jobcentrets arbejdsgang efter instruksen fra BIU i august 2019.
6.) Ca. 20% af klagesager skal laves om fra 2019 og 21% fra 1.kvartal 2020. Det tolkes som en god ting, da andre kommuner har flere sager, der bliver omstødt eller hjemsendt til ny vurdering af Ankestyrelsen. Dermed vurderer man, at lovligheden er givet. Der tages kun kort notits, at instruksen fra August 2019 medfører en stigning i klagesager, hvilket i sig selv er bekymrende, men også her ignoreres det, at Ankestyrelsen tit bruger omkring 6 - 18 måneder for at afgøre en sag. Et tidsrum hvor borgeren hænger i luften uden afklaring.
20% er meget, og det undrer os, at man går efter "hvor meget har de andre kommuner" i stedet for "vi skal overholde loven bedst muligt". Desuden blev der ikke spurgt ind til hvor mange sager aldrig bliver behandlet som klage (eksempler har vi en del af). Den del kan vi så godt forstå, hvorfor man ikke spørger ind til det, da der skal meget fantasi til, at en kommune kunne finde på at undlade at modtage en klage og sende den videre til Ankestyrelsen. SIH har selv været vidne til, at den slags sker og andre partsrepræsentanter i byen beretter om det samme.
Vi mener også, at undersøgelsen blandt brugerne ikke kan give det rigtige billede, for alle dem der har overskud til at deltage i undersøgelsen, er normalt også dem, der har fået den rette behandling og har derfor svaret på spørgsmålene.
Dem der virkelig kæmper for deres sag, de har ikke overskud til at svare på dette. Citat: "for hvad nytter det, vi er jo vant til ikke at blive hørt."
Selvfølgelig er det en subjektiv vurdering, men det er vores hverdag at hjælpe borgere, der er helt ude på kanten, og erfaringen viser, at de ikke tør, eller har overskud til, at deltage i den slags undersøgelser.
Spørgsmålene har været alt for simple og gav ikke mulighed for at variere eller uddybe. Det er mere end svært at få et retvisende billede på den måde.
Har man været i systemet i lang tid, med forskellige sagsbehandlere, aktivitetsudbud osv., hæfter man enkeltpersoner, aktivitet mm på den subjektive følelse man har. Ergo kan svaret være forskellig alt efter hvem eller hvad man tænker på i lige DET ene spørgsmål.
For at undersøgelsen skulle have været holdbar, skulle der have været lavet kvalitative interviews af et minimum på eks. 100 personer fordelt fra flere niveauer, og derefter lavet en grundig analyse.
Her kommer vi så tilbage til indledningen af analysen, at tidsrammen var for stram til at lave en grundig undersøgelse.
Afslutningsvis må vi erkende, at analysen dels er utilstrækkelig, hvilket var forudsigeligt, efter der ikke har været tid nok, og der ikke blev spurgt grundigt nok ind til sager.
Det skævvrider dog det billede vi fra SIH, med vores borgere, oplever.
Det væsentligste den rapport dog afslører, har længe været kendt: Selv dybt ind i medarbejderstaben er der en dyb utilfredshed med topledelsen.
Spørgsmålene til rapporten er for mange til, at den kan regnes for dækkende for de kritisable forhold i jobcentret, men det er positivt, at den entydigt peger på, at selv medarbejderne er utilfredse med deres arbejdsforhold og deres ledelse.
Vi mangler stadig svar på klager der ikke er kommet retur fra Ankestyrelsen. Ligesom der er klager, der ikke er sendt afsted.
Og hvis de valgte politikere havde turde at have rygrad og visioner, ville gå foran, var situationen måske slet ikke kommet derud, hvor øverste ledelsesniveau har følt sig så presset til interne magtkampe.
Og derfor kommer alle, både ansatte, politikere og borgerne til at være tabere i dette system.
Ved dialogmøder med ledelsen og formanden for udvalget har vi med jævne mellemrum gjort opmærksom på, at vi som bisiddere oplevede en ændring i sagsbehandlingen, og vi efterlyste en bedre kommunikation, både til medarbejderne og i ledelsen. Men der skete ikke det store.
Vi har gentagne gange efterlyst informationer om, hvad der foregår hos jobcentret, da det er vores medlemmer ændringerne går ud på.
Vi er mellemled og tit mægler blandt borgeren og sagsbehandleren. Vi har fingeren på pulsen med det der belaster vores medlemmer. For at gøre opmærksom på problemerne i enkelte sager, sendte vi mails til ledelsen, så de også var orienteret. Men intet skete.
Det blev slået stort op, da BIU støttede foreningen Syg I Haderslev med 20.000 kr til uddannelse af 3 bisiddere. I lyset af den nye rapport, spørger vi uvægerligt os selv, om det bare var for at lukke munden på os og de problemer vi oplevede?
Du kan finde Mploys analyse her som PDF fil: Haderslev kommune og Mploy Juni 2020 Rapport final
Du kan finde vores redegørelse til BIU´s instruks her: Redegørelse Foreningen Syg I Haderslev i anledning af Haderslev kommunes Beskæftigelses- og integrationsudvalgets beslutning fra den 15.08.2019 Sagsid: 19/43986
