Ud over at være i den meget ubehagelige situation, at være kontanthjælpsmodtager, så er det endnu mere ubehagelig og trist, når man mister et familiemedlem eller nær ven. Men vi ved jo alle, at før eller senere, kommer tiden, hvor vi skal sige farvel til denne verden og man tænker nok ikke på, at en kommune kan, ud over alt det sorg et familiemedlem har, forvolde efterladtes følelser og økonomi pga. af dødsfaldet.
Men desværre måtte en borger opleve, at skulle begrave hans mor, for derefter, at kæmpe med sin kommune om hjælp til begravelsen. Dem der er på kontanthjælp, kan jo sagtens regne ud, at der ikke er de store midler til at lægge til siden for at spare op til noget.
Vi ved ikke om det var Haderslev kommune der havde truffet denne beslutning, men uanset hvem der gjorde det, så håber jeg, at det var et enkelttilfælde.
I en ny principafgørelse fra Ankestyrelsen bliver kommunen tvunget til at behandle sagen igen. Det kan få betydning for andre, der ikke har råd til at begrave deres nærmeste.
I sagen havde en kontanthjælpsmodtager søgt om 9.990 kroner til sin mors begravelse. Beløbet skulle dække udgifter til bedemanden såsom rustvogn, kapel, organist samt mad til et følge på 17 personer. Der var ingen penge i boet til begravelsen, og sygesikringen dækkede kun halvdelen af udgifterne, derfor søgte han om hjælp.
En principiel sag
Ankestyrelsen har ment, at sagen var så vigtig, at de nu gør det til en afgørelse, hvor de opsætter fire principper for, at man kan modtage støtte til en begravelse.
Fire betingelser før kommunen kan hjælpe:
Med udgangspunkt i sagen har Ankestyrelsen afgjort, at fire betingelser skal være opfyldt før, at kommunen skal hjælpe med udgifterne til en begravelse.
- Ansøgeren skal have været ude for store ændringer i sit liv, hvilket oftest handler om, at personen har mistet sin løn på grund af sygdom eller arbejdsløshed.
- Ansøgeren skal være den afdødes nærmeste pårørende. Det er ægtefælle/samlever, hvis vedkommende er i live. Hvis den afdøde var alene, er det vedkommendes børn.
- Udgiften skal være rimelig, hvilket betyder, at kommunen ikke hjælper med luksusprægede udgifter.
- Udgiften må ikke kunne afholdes på anden måde, hvilket betyder, at man ikke kan få hjælp, hvis man selv har pengene eller udgifterne kan dækkes på anden vis.
Ifølge Ankestyrelsen tilhører kontanthjælpsmodtageren på grund af sin økonomiske situation “uden tvivl” den gruppe, der kan søge om hjælp.
Samtidig skal man være nærmeste pårørende for at søge om hjælp. I en tidligere afgørelse er det udelukkende blevet opfattet som samlever eller ægtefælle. Med den nye afgørelse ændres det, så børn er nærmeste pårørende, hvis den afdøde var enlig. Det betyder, at kontanthjælpsmodtageren som afdødes eneste efterladte er nærmeste pårørende.
Sagen sendes retur til kommunen
Udover det personlige stiller Ankestyrelsen krav om, at udgiften skal være rimelig, og at den ikke kan afholdes på anden måde.
Kontanthjælpsmodtagerens mor var blevet begravet i den billigste kiste med en bårebuket i “middelklassen”, skriver Ankestyrelsen. Alle de andre udgifter var holdt på et minimum, og derfor vurderer Ankestyrelsen, at de var rimelige.
Da der ikke var nogen penge i boet, og sygesikringen kun dækkede halvdelen, lå regningen hos kontanthjælpsmodtageren. Af sagen fra kommunen fremgår det dog kun, at ansøgeren er kontanthjælpsmodtager og ikke, hvad hans rådighedsbeløb er. Derfor kan Ankestyrelsen ikke afgøre sagen endeligt.
Sagen bliver nu sendt retur til kommunen, der skal behandle den igen.
Kilde: http://www.avisen.dk/kontanthjaelpsmodtager-naegtet-hjaelp-til-at-begrave_412228.aspx
