Redegørelse Foreningen Syg I Haderslev i anledning af Haderslev kommunes Beskæftigelses- og integrationsudvalgets beslutning fra den 15.08.2019 Sagsid: 19/43986
Foreningen Syg i Haderslev blev stiftet efter et længere forarbejde i 2014, da forskellige borgere i Haderslev fik nok af den behandling, de fik af jobcentret.
Kassetænkning, dårlig sagsbehandling, nedværdigelse / tilsidesættelse af borgernes rettigheder, samt tab af deres selvværd, var blot en del af det, vi borgere oplevede. Her var der ikke tale om enkelttilfælde eller enkelte uheldige skæbner. Hurtigt blev det til over 500 borgere alene i Haderslev, der tilsluttede sig foreningen. Allesammen udsat for krænkelse, magtmisbrug, og en kultur der satte kommunens budgetter over borgernes retssikkerhed, forvaltningsloven, god sagsbehandlingsskik med mere.
Det vi alle havde til fælles var, at vi var syge, nedslidte, pressede og klemt i beskæftigelsesområdet, dirigeret af jobcentret og byrådet.
Det, der startede som en protestbevægelse, med mennesker der råbte op og sagde ”NOK ER NOK”, blev hurtigt til en organiseret gruppe, der ønskede at forandre systemet. Vi ville ikke blive ved med at råbe op og lave demonstrationer. Fordi vi ønskede indflydelse og samarbejde, gik vi i dialog, for at kunne skabe en reel forandring. Vi har kæmpet mange interne og eksterne kampe, og der har været uenigheder alle vegne. Men målet var altid, at vi ændrer systemet og forbedrer borgernes vilkår, når de er syge, nedslidte og klemte.
Dét mange glemmer er, at Syg i Haderslev er drevet af syge, klemte, pressede mennesker, der alle kæmper med deres egen sygdom, deres egen sag hos jobcentret, for deres familier og mod uretfærdigheden overfor andre borgere. Vi er på ingen måde professionelle socialrådgivere, politikere, advokater osv. Vi er førtidspensionister, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere og syge mennesker.
Og dog har vi opnået så meget på så kort tid.
Vi er gået fra protest til samarbejde. Fra at råbe, til at forhandle. Fra at være opgivende, til at kæmpe kampen for at give borgerne deres retssikkerhed tilbage.
Alt dette har kostet. Det har kostet os ufattelig mange ressourcer. Det har kostet kommunen en del penge (flere tilkendte fleksjobs og førtidspensioner osv.). Det har kostet nogle venskaber. Og det har kostet mange af os, en forværring af vores egen sygdom. Men vi står sammen og mener, at det var det hele værd. Fordi vi har forbedret mange borgeres rettigheder og der blev indført en anden kultur i jobcentret, hvor ledere og politikere var villige til at lytte til os.
Man kan med rette sige, at vi ikke var gode nok til at være synlige i offentligheden.
Hvad vi har opnået, og hvad vi kæmper for hver eneste dag, har vi opnået uden at promovere vores forening og vores sag. Fordi vi på den ene side ikke er ressourcestærke indenfor selvpromovering, men også fordi vi koncentrerer os på borgerne og deres behov. Vi er alle syge, fleksjobbere, førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og vi bruger rigtig meget energi og tid, til at hjælpe andre borgere. Og desværre kan vi se, at der igen er flere og flere borgere, som er i klemme og henvender sig til os, i håb om hjælp. Vi hjælper så godt som vi kan. Og det gør vi godt.
Endda så godt, at vi fik bevilliget 20.000 kr. fra beskæftigelses- og integrationsudvalget til at uddanne flere bisiddere- og partsrepræsentanter. Dette er også et enestående tilfælde, at en kommune bevilliger økonomisk hjælp til en forening af vores art, hvilket har fået stor mediedækning i hele landet. Det beviser endnu engang hvor meget vægt vi har lagt på et saglig, faglig og sober samarbejde mellem borgeren og kommunen.
Beskæftigelses- og integrationsudvalget havde forespurgt medarbejderne i jobcentret, og de var vendt positive tilbage, fordi vi har leveret resultater i stedet for brok. Vi har taget kampen i forvaltningen i stedet for ude på gaden.
I dag er dog dagen hvor vi tænker på, igen at gå på gaden. Hvor vi råber op igen, og demonstrerer mod byrådets budgetvedtagelse og de bevidste nedskæringer og krænkelser af borgernes rettigheder.
Beskæftigelses- og integrationsudvalget har den 15.08.2019 besluttet en meget omstridt, og i medierne hedt omdiskuteret handleplan i forhold til, hvordan man kan spare millioner på beskæftigelsesområdet.
Syg i Haderslev har været i kontakt med udvalgets formand Jon Krongaard og fremlagt vores bekymringer, samt givet nogle eksempler på, hvad der sker i jobcenterregi, og hvad besparelserne vil betyde for syge og klemte borgere i Haderslev kommune.
Vores opfattelse var, at Jon Krongaard var oprigtig bekymret, og chokeret over de eksempler vi kom med. Derfor undrer det os stærkt, at der i budgetforhandlingerne ikke blev lyttet til problematikken, men at udvalg og byråd fastholdt beskæftigelses- og integrationsudvalgets forslag.
Forslagene blev i øvrigt skrevet af Rune Larsson Direktør, Erhvervs- og Borgerservice. Vi undrer os stærkt over:
- Når Jon Krongaard er så chokeret, og tilmed giver Syg i Haderslev penge til at uddanne flere bisiddere, ved han så overhovedet, hvad der foregår i hans afdeling, eller får han samtlige informationer kun fra Rune Larsson?
- Ved Rune Larsson, hvad der foregår på jobcentret? Har han snakket med borgerne? Har han gjort sig umage, og besøgt de borgere der bliver klemt i systemet, for at finde ud af, hvad besparelserne vil gøre ved dem? Eller er vi tilbage til kassetænkning, hvor kun Excel ark tæller, mens borgerne må sejle deres egen sø?
- Har nogen af de involverede tænkt over forvaltningsloven (FL), retssikkerhedsloven (RTL), lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB), lov om aktiv socialpolitik (LAS) og lov om social pension (PL)?
Uddrag af beskæftigelses- og integrationsudvalgets godkendte referat 15.08.2019:
”Set i forhold til de økonomiske rammer må det konstateres, at den bemyndigende tilgang i sin nuværende form synes at være omkostningtung og forhindrende i, at vi holder os indenfor den økonomiske ramme. Derfor foreslås det, at der reguleres på den faglige tilgang til sagsbehandlingen. Der er således behov for, at beskæftigelsesindsatsen i højere grad styres af de økonomiske rammer. Dette medfører en ændret praksis, som vil kunne udmønte sig på følgende måder:
Førtidspension, ressourceforløb og fleksjob:
Sager screenes inden de forelægges rehabiliteringsteamet mhp at frasortere sager, der kan tåle en videre behandling i den ordinære indsats. Sigtet vil være at gå endnu tættere på en afprøvning af beskæftigelsesmulighederne. Dette vil forårsage, at sagsbehandlingen i forbindelse med en eventuel tildeling af ressourceforløb, fleksjob og førtidspension, vil blive forlænget. Det vil således være en forudsæltning, at borgere igennem 6 måneder har været tilknyttet en virksomhed, hvor arbejdsevne, udfordringer og muligheder er grundigt vurderet og udviklet af en virksomhed. Effekten vil på kort sigt fremkomme ved en langsommere overgang fra anden ydelse til førtidspension. På længere sigt forventes det at de yderligere anstrengelser resulterer i en tilknytning til arbejdsmarkedet. Skønsmæssigt vil det give et provenu på 0,6 mio. kr. i indeværende år i forhold til seneste prognose. En fastholdelse af denne praksis er imidlertid også nødvendig for at kunne holde os indenfor de budgetmæssige rammer i årene fremover og vil forventes at medføre et provenu på godt 10 mio. kr i 2020 i forhold til seneste prognose.
Anvendelse af sanktioner.
Den hidtidige anvendelse af sanktioner viser sig at være lempelig set i forhold til andre kommuner. Det foreslåes derfor, at anvendelsen strammes således at der sanktioneres konsekvent overfor borgere der er tæt på arbejdsmarkedet. Hvorimod borgere langt fra arbejdsmarkedet fortsat skal tildeles sanktioner på baggrund af et skøn i forhold til den enkeltes udvikling mod selv forsørgelse.
Afvisning af nye sager:
Jobcentret kan i højere grad anvende en fortolkning af lovgivningen til at afvise sager, end tilfældet er i dag. Jobcentret skønner at 5 – 10 % af nystartede sager vil kunne afvises med denne tilgang. Der vil typisk være tale om følgende sagstyper: nyansøgninger om kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Det vil skønsmæssigt dreje sig om ca. 100 sager med effekt for resten af året på ca. 3 mio. kr. Den økonomiske konsekvens er mindre på den helt korte bane, da Staten medfinansierer 80 % af ydelsen de første 4 uger herefter 40 % frem til den 26. uge. De positive økonomiske konsekvenser vil således stige jo længere borgeren er på offentlig ydelse. Også denne praksis er en forudsætning for kunne holde budgettet fremover.”
Flere principper bliver brudt her, og heldigvis er både juraeksperter og beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard blevet opmærksom på Haderslev kommunes mulige – højst sandsynlige – brud på lovgivning og kassetænkning.
Efterfølgende vil vi gerne informere både beskæftigelses- og integrationsudvalget, Rune Larsson og borgmesteren H.P Geil om de mest basale rettigheder og forpligtelser.
- Borgernes ret til, at få behandlet sagerne indenfor en rimelig frist, må betragtes som en grundlæggende rettighed, og er helt central i socialretten. ”Hurtighedsprincippet”, som er lovfæstet i retssikkerhedsloven § 3, stk. 1, bygger på en antagelse om, at sociale problemer skal løses, før de ”vokser sig for store”, idet muligheden for at afhjælpe disse problemer hænger nøje sammen med, at der sættes tidligt ind – ”den tidlige indsats”. I det perspektiv har frister for sagsbehandlingen, en særlig betydning på det sociale område.
- Skærpet pligt til at vejlede
Inden for det sociale område, har kommunen pligt til at vejlede, selv om borgeren ikke har bedt om vejledning. Vejledningen forudsætter, at kommunen i forvejen er i kontakt med borgeren, og kan for eksempel ske, når kommunen følger op på borgerens behov for hjælp. Vejledningen kan også ske, når borgeren søger om hjælp, og kommunen kan se, at der er behov for kontakt med en anden afdeling eller myndighed. Hvis kommunen ikke vejleder eller ikke vejleder korrekt, kan det have betydning for gyldigheden af kommunens afgørelse. - Undersøgelsesprincippet (eller officialprincippet)
Princippet betyder, at en myndighed, inden der træffes afgørelse i sagen, har pligt til i relevant omfang, at undersøge sagen, så det sikres, at myndigheden træffer den rigtige afgørelse. Myndigheden har med andre ord ansvaret for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes den rigtige afgørelse. Princippet er lovfæstet i § 10 i retssikkerhedsloven, der gælder for sager inden for det sociale område.
Bemærk at der er tale om ”RELEVANT OMFANG” dette indebærer også det man populært kalder for ”Hvornår er nok nok” paragraffen. Overbelysning af sager MÅ IKKE ske.
Foreningen Syg i Haderslev har flere medlemmer der er blevet undervist i socialjura, agerer frivillig bisidder og specialiserer sig på netop dette område, der behandles i Haderslevs beskæftigelses- og integrationsudvalg fra 15.08.2019.
Vores vurdering er, at der her er klart tale om brud på diverse love, og ikke mindst et stort brud på den gode forvaltningsskik. Vi opfordrer beskæftigelses- og integrationsudvalget, byrådet og især borgmesteren H.P. Geil til at komme tilbage til de gode takter, hvor dialogen og samarbejdet havde førsteprioritet, og ikke kun økonomisk vinding.
Vi har i mange år været medspillere og samarbejdspartnere med kommunen, for at opnå det bedste resultat for klemte og syge borgere. Men vi er ikke tavse og vil med alle midler kæmpe for borgernes retssikkerhed. Om det er på gaden, eller over en kop kaffe er op til Haderslev kommune.
Vi er udmærket klar over, at borgerne der søger om hjælp, har forpligtelser til at overholde gældende lovgivning. Her mener vi dog, at kommunen flygter fra deres forpligtelser og bryder klokkeklare love til ugunst for borgere og for at sige det på godt dansk: I vægter budgetter, kassetænkning højere end borgerens retssikkerhed.
Samtidig med vores invitation til beskæftigelsesministeren Peter Hummelgaard fra den 06.11.2019 (https://sygihaderslev.dk/invitation-til-beskaeftigelsesminister-peter-hummelgaard/), inviterer vi med denne pressemeddelelse, alle relevante personer og instanser, til dialogkaffe med os.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen for Foreningen Syg i Haderslev
 |  |  |  |  | ||||
| Henriette Nissen | Anne Pedersen | Leonhard Markussen | Kenneth Haas | Kurt Mathiesen | ||||
| (Formand) | (Næstformand) | (Kasserer) | (Sekretær) | (Medlem) |
