Jeg har både glædet mig, og frygtet denne dag.
Dagen hvor jeg giver afkald på at sidde i bestyrelsen for Syg I Haderslev.
Hvad er det man siger … It was a hell of a ride.
Planen var egentlig at jeg ville sige farvel til vores kommende generalforsamling, men desværre har udviklingen i min sag (ressourceforløb), private årsager og helbredsvanskeligheder gjort, at jeg allerede til foreningens bestyrelsesmøde den 22.02.2018 så mig nødsaget til at trække stikket.
I over 1 år, har jeg gået rundt med viden om, at på et eller andet tidspunkt ville det blive nødvendigt for mig, at koncentrere mig om mig selv.
Da jeg overtog formandskabet, var det en midlertidig opgave. Det blev hurtigt til en fast opgave. Jeg er beæret over den tillid jeg er blevet vist, både fra bestyrelsen og mange medlemmer. Og selvom de første 12 – 18 måneder var ufatteligt svære, og vi kæmpede på alle fronter for at holde sammen, så har det været meget spændende og lærerigt.
At skulle rive Syg I Haderslev ned til fundamentet, var heller ikke den nemmeste beslutning, men den eneste rigtige, for at vi kunne bygge foreningen op igen på et solidt grundlag. Og selvfølgelig står man i kulden og stormen når man river huset ned. Det har ikke været nemt for nogen af os, men at se hvordan så mange mennesker hjalp med at bygge det hele op igen, og huset nu er så godt som stormsikkert det fylder mig med ufattelig meget stolthed, glæde og lykke.
At have været formand for denne forening, har altid betydet meget for mig. Ved at vi altid løser opgaverne i fællesskab, og som et team, har det givet mig rigtig meget, at have det der lille ekstra, „ansvar“, i både godt og skidt.
Men jeg må også indse, at på et eller andet tidspunkt, kan jeg ikke komme med flere input, ideer eller ansvar. Jeg betragter mig hellere som en problemknuser, end som en „vedligeholder“. Og ja, der er stadig mange opgaver der skal løses, og nye tiltag vi gerne vil lave, men for mig er det vigtigt ikke at være en forhindring for foreningen. Og med de udfordringer jeg har i mit private liv, og med mit ustabile helbred, kan jeg ikke bidrage i samme omfang, som jeg selv forventer det af en formand.
Allerede sidste år ville jeg trække mig, da jeg følte mig for syg og usikker til at blive ved. Men jeg var bange for, at foreningen ikke var stabil nok endnu. Jeg var jo hovedgrunden til, at den blev pillet ned, så jeg ville ikke forlade byggepladsen og efterlade rodet til andre. Allerede dengang kunne jeg se og mærke, at bestyrelsens tiltag begyndte at virke, og da jeg elsker kage, ville jeg også nyde de gode tider i foreningen. Få dele af den kage, som alle borgere takket være foreningen fik.
Nu er det på tide, at give faklen videre til en anden der kan komme med nyt input, der kan løse de fremadrettede opgaver, og som holder fast i en bestyrelse der – undskyld jeg siger det – sparker røv.
Jeg har valgt, at holde mig et stykke tid væk fra Facebookgrupperne, for at undgå spørgsmål og social kontakt. Bare finde til mig selv og sondere hvad jeg skal stille op med mig selv, med mit liv. Jeg vil på et tidspunkt komme tilbage i offentligheden når jeg er klar over, hvem er jeg og hvad vil jeg. Syg i Haderslev er en del af mit netværk og vil altid blive betragtet som min familie. Men lige nu, har jeg bare brug for, at koncentrere mig om mig selv.
Der er trods alt en grillfest der skal holdes for vores medlemmer og jeg er stadig bisidder for dem der har brug for det. Hjemmesiden skal opdateres osv. Så helt væk er jeg ikke 😉
Og så vil jeg bruge lejligheden til at sige tusind tak til alle der har været en del af familien, dem der stadig er her og til alle nye der vil komme. En stor tak til alle involverede parter fra kommunen, som har fulgt Syg i Haderslev og kæmpet med os. Jeg håber i vil forblive en del af familien og understøtte bestyrelsen og alle medlemmer. Også en kæmpe tak til Lotte Nielsen fra jobcentret, som har taget imod foreningen åben og som en medspiller ikke modstander.
Et ord til bestyrelsen: Jeg ved ikke om det er på trods af, eller fordi vi er så vidt forskellige, at det her projekt lykkes. Uanset hvorfor, så har jeg lært ekstremt meget om mennesker, kommunikation, bestyrelsesarbejde, konflikthåndtering og medmenneskelighed.
Det er ingen hemmelighed, at jeg nogengange har bandet og svovlet, men til sidst har vi altid sat os sammen og fundet den rigtige vej. Jeg er blevet mentalt stærkere på grund af jer.
Jeg er ikke èt sekund i tvivl om, at bestyrelsen vil gå den rigtige vej som et team. Eller måske som et gammelt ægtepar. Man elsker hinanden, man kæmper med hinanden, man diskuterer og skændes med hinanden. Men når dagen er slut, går man sammen og har fået endnu en opgave løst.
Rigtig god vind til alle jer i bestyrelsen. Pas godt på foreningen. Ja jeg savner det allerede nu, men Henriette tror jeg bliver en kanon formand(kvinde) som kan sende et smil i runden og med hendes fangende og hjertelige art, bringe foreningen endnu videre.
Vi ses snart 😉
Holger Kropp
