Åben brev til alle i Haderslev kommune men specielt til Borgmester H.P. Geil, Lars Bang og Helge Gellert.
Mit navn er Holger Kropp og jeg er desværre kontanthjælpsmodtager. Jeg burde egentlig stadig være på sygedagpenge, men det kommer jeg senere til. Jeg er 43 år gammel, men føler, at siden jeg er havnet i kløerne på Jobcenteret i Haderslev, er jeg er blevet 10 år ældre … mindst.
Jeg flyttede 2007 fra Tyskland til Danmark – Haderslev både fordi min familie er her og jeg havde et super jobtilbud jeg bare ikke kunne sige nej til. Fra dag 1 af blev jeg mødt med respekt, spas og empati fra mine arbejdskollegaer, naboer, nye venner.
Det var en fornøjelse at gå gennem Haderslevs gader og blive hilst fra vildfremmede mennesker. Bare fordi man tilfældig gik på samme vej. For mig var det som om at komme i en helt anden verden. En verden jeg elskede at være og ja jeg glemte mange af mine dårlige vaner og tog imod de gode vaner her.
Desværre blev jeg syg og havnede første gang i et system jeg ikke forstod. MIN logik stoppede fuldstændig med den måde man behandlede syge mennesker på, her i Haderslev. Rapporter blev sendt til forkerte mennesker, stave- og grammatik fejl var det mindste problem i rapporterne. Der stod ting som jeg aldrig havde sagt, men som sagsbehandleren synes de skulle skrive.
Da jeg kender flere som har det på samme måde, er jeg ikke et enestående fænomen.
Da jeg ikke kunne få den hjælp jeg trængte til dengang, men tværtimod blev sendt til aktivering på Ole Rømervej, som forværrede min tilstand, meldte jeg mig selv rask og besluttede mig for at klare mig selv.
Det kunne ikke være til gavn at gå til aktivering kl. 08:00 – 15:00 hvoraf de første 2 timer bestod af at drikke kaffe, tegne jobsoler og resten af dagen ryge smøger. DET BLIVER MAN HVERKEN RASK ELLER MOTIVERET AF! Den praksis skulle efter sigende også blevet ændret.
Efter lang kamp med mange diskussioner og frustrerende indkaldelser til Jobcenteret, fik jeg endelig godkendt et taxakursus, hvilket jeg har bedt om i lang evigheder. Men for Jobcenteret var det åbenbart vigtigere at understøtte FØTEX løndumping, ved at sende massevis af praktikanter derhen. Og det trods af, at ingen af dem jeg havde kontakt med, kom i fast arbejde, men kun blev brugt for at spare på fastansatte lønmodtagere.
Jeg fik kørekortet og startede den 09.09.2009 som taxachauffør i Haderslev. Og det har været mig en ære at betjene mine kunder. Om det nu var den nyvalgte borgmester Jens Chr. Gjesing – som forresten var en behagelig kunde – eller om det var byens fattigste. Alle var velkommen hos mig og jeg tror de følte sig velkommen. Jeg hentede kunderne i kroer, bar indkøb op, de fik også den sidste meter gratis, jeg lyttede til deres sorg. Det var et dejligt arbejde.
I 4 1/2 år kørte jeg om aften / nat med alt det gode og sjove som jobbet indebærer, men desværre også med alt det dårlige. Død mand i bilen, overfald, slagsmål, uheld, brand osv. For at redde to personer ud af et brændende hus her i Haderslev fik jeg endda en pris fra politimesteren i Esbjerg og var i avisen osv.
( Taxachauffør fik ældre ægtepar ud af brændende hus ).
I starten var jeg meget meget meget flov over det, da jeg mente – og det gør jeg stadigvæk – at jeg kun gjorde det hvad alle havde gjort. Jeg var bare tilfældigt tilstede.
Nu er jeg faktisk endnu mere flov over hvordan Haderslev kommune behandler de svage og syge i deres jobcenter. Alle de ting jeg oplevede i taxa gjorde, at jeg ikke kunne arbejde mere. Min chef havde også nogen grimme oplevelser og sammen sad vi og snakkede om at stoppe. Han fandt også en som købte hans taxa og vi var fri.
I starten lagde jeg ikke mærke til at jeg var syg. At jeg var i voldsom depression, angst og som nogen siger jeg måske har PTSD. Så selvfølgelig gik det galt med at overholde møder med a- kassen, kommunen osv.
Og da jeg så også sagde til en sagsbehandler hos Haderslev Jobcenter, at jeg havde PRØVET at finde selv tilbage til arbejdsmarked, men at det ikke lykkes fordi jeg kun sad og hylede i bilen, fik hun glimt i øjet og sagde “Fint. Du har prøvet, hermed er du raskmeldt!!!!!” WHAT???
Hvad er det for en behandling man får? Lige pludselig stod jeg uden noget som helst på Haderslevs gader. Hvis jeg ikke var knækket før så i hvert fald da efter den behandling. Og det er kun en af de mange ubehagelige episoder jeg har oplevet med Haderslevs Jobcenter.
Havde jeg ikke en rigtig god veninde – som også sad fanget i systemet og jeg ikke i den vildeste mareridt har forestillet mig, at det hun blev udsat for fra Jobcenteret, kunne være sandt – så var jeg ikke i live mere.
JA … et labil, depressiv menneske tænker på selvmord efter at have været i kontakt med Haderslev Jobcenter!!!!
Da jeg efter meget kamp med min veninde, fik mig samlet en smule, fik jeg i det mindste kontanthjælp. Jeg har ophobet en masse gæld, er syg, kan ikke altid hente medicin, betale husleje, gå foran døren og jeg tilskriver Haderslev Jobcenter en medskyld i situationen. Jeg er overbevist om, at hvis man behandlede menneskerne med respekt og ære, så ville mange komme meget hurtigere på arbejdsmarked igen. Selvfølgelig er der ingen regel uden undtagelser.
Da jeg så blev medlem af SIH – Syg i Haderslev, blev jeg mildest talt rystet og chokeret. Og det troede jeg ikke at det kunne la sig gøre efter alt det jeg har oplevet i mit liv.
Over 400 !!! mennesker er medlem og langt de fleste klager over oplevelser som er LANGT VÆRRE end det jeg har oplevet. Der er gang på gang tale om beviste ULOVLIGHEDER fra Jobcenterets side og åbenbart er det den normale praksis. Efterhånden opfører nogen personer hos Jobcenteret sig som små børn der blev opdaget i at stjæle fra kiksdåsen. Modreaktion og surmulet. Nu gør vi det ekstra basta!
En af de vigtigste personer i SIH som rådgiver, repræsenterer og hjælper både moralsk men også med paragrafer er Mogens Rerup.
At bestemte personer prøver at gøre Mogens mundlam og sabotere ham og SIH – Syg i Haderslev, har givet så meget bagslag for Haderslev kommune og Jobcenter at man skulle tro de ansvarlige personer havde lært. Det er både hurtigere, billiger og mere menneskeværdig at Jobcenteret overholde både love og regler plus respekten overfor deres borgere. Men næ nej. Her kommer så det “Nu gør vi det ekstra BASTA!” igen.
Det er dybt latterligt, koster kommunen og dermed OS ALLE for mange penge og jeg beskylder de ansvarshavende for indirekte at forværre borgerens helbred både fysisk og psykisk. I værste tilfælde – som jeg skrev tidligere i mit tilfælde – er medarbejderne og ansvarshavende fra Jobcenteret medskyld i, at nogen enkelte begår selvmord.
Uden SIH havde jeg ingen mad på bordet og mod på at stå op for at kæmpe endnu en dag. I dag kom medlemmer med mad til mig, fordi jeg ikke havde noget som helst mere i køleskabet og ingen penge mere.
Jeg har hver dag smerter både fysisk og psykisk og dem der hjælper er mennesker man kun kender fra en Facebookside. Det er imponerende og skræmmende på samme tid. Jeg siger ikke at Helge Gellert skal komme med mad til mig. Men hvis han gav ordre til sine medarbejdere, at de fulgte både loven og menneskelig respekt, så var jeg slet ikke havnet i denne situation.
Jeg opfordrer hermed på det kraftigste, at der bliver afholdt et kompetencemøde med SIH og alle ansvarlige fra Jobcenteret for at drøfte både jura, medmenneskelighed, økonomi ( alle ankesager koster ekstra penge) og respekt overfor hinanden.
Tonen der bliver slået an imod borgerne, SIH og her specielt Mogens Rerup er mere end uacceptabelt.
Jeg har endelig fået en sagsbehandler som ser hvad jeg fejler og som prøver alt hvad han kan – føler jeg i det mindste – for at hjælpe mig ud på arbejdsmarkedet igen med de handicaps jeg desværre har og som blev forværret af Haderslevs Jobcenter. Gid alle kunne blive undervist i den form for respekt.
Med venlig hilsen
Holger Kropp
