“Når livet gør ondt, kan der være brug for hjælp”

Sådan lyder titlen på en folder fra FrivilligCenter og Selvhjælp Haderslev, som jeg gerne vil skrive noget om her. Vores forening Syg I Haderslev bruger også tit lokalerne i frivilligcentret Storegade 80 i Haderslev. Det er små og hyggelige lokaler og vi plejer at afholde vores kaffemøder og nogen netværksmøder der. Foreningen Syg I Haderslev er ikke tilknyttet Selvhjælp Haderslev (endnu?), men understøtter og værdisætter arbejdet de laver, derfor skriver jeg også teksten fra deres folder her, så alle kan få et indtryk af, hvad de laver.

Syg I Haderslev | Selvhjælp Haderslev
“Vi kan støtte dig i at komme videre i dit liv hvis du er i krise eller har svært ved at overskue din livssituation” © Selvhjælp Haderslev

Selvhjælp Haderslev er et tilbud om hjælp til selvhjælp til alle borgere, der har et problem eller står midt i en livskrise, hvor de har brug for at snakke med nogen, der har ressourcer til at lytte, støtte og give omsorg.

Gennem livet kommer vi alle ud for problemer, sorger eller sygdom, vi har svært ved at håndtere alene.

Selvhjælp Haderslev tilbyder hjælp til selvhjælp enten individuelt eller ved deltagelse i selvhjælpsgrupper.

Selvhjælp Haderslev har mange års erfaring og vi ved, det hjælper at snakke med nogen, når livet bliver svært.

Du kan f.eks. have problemer med angst, stress, skilsmisse, sorg, sygdom, ensomhed, afskedigelse, selvmordstanker, manglende netværk og meget andet, der fylder i dit liv.

Selvhjælp Haderslev har frivillige erfarne personer, der tilbyder hjælp til selvhjælp anonymt og gratis.

De frivillige personer har livserfaring og overskud til at lytte og give medmenneskelig omsorg og støtte.

Selvhjælp Haderslev tilbyder:

  • individuelle samtaler
  • selvhjælpsgrupper
  • bisidderstøtte

Syg I Haderslev | FrivilligCenter og Selvhjælp Haderslev

Selvhjælp Haderslev har åbent:

  • Mandag – torsdag fra klokken 08:30 – 16:00
  • Telefontid fredag fra klokken 09:00 – 12:00

FrivilligCenter og Selvhjælp Haderslev:
Storegade 80 | 6100 Haderslev | Tlf.: (+45) 74528330 | Web: www.haderslev-selvhjaelp.dk

Previous reading
Generalforsamling 2017
Next reading
Pressemeddelelse SIH