Det er en ubehagelig fornemmelse for os alle, at tænke på, man bliver lydoptaget til en samtale. Om det nu er en sagsbehandler eller en almindelig borger. Følelsen af, at blive udspioneret er der. Og den kan hæmme mennesker om, at snakke frit.
Men når du sidder til et møde med din sagsbehandler, så kan det være til fordel at lydoptage samtalen. Både for dig og din sagsbehandler. Og der findes to måder at gøre det på.
1.) Den høflige måde:
- Spørg om lov. Spørg din sagsbehandler, om han / hun er indforstået med, at du optager samtalen.
Her er problemet så, at hvis sagsbehandleren siger nej til en lydoptagelse, så må du ikke optage samtalen. Uanset hvor gerne du vil. Hvis du spørger om lov, så kan sagsbehandleren give sin accept eller forbyde optagelsen. Hvis du absolut insisterer på en lydoptagelse, bliver du nødt til at be om en ny sagsbehandler der er villig til at blive lydoptaget. Det er i realiteten dog meget bøvlet.
2.) Den ikke helt høflige måde:
- Lad være med at spørge om lov. Du har ret til at lydoptage en samtale hvor emnet er din person og du er til stede. Du må IKKE lydoptage hvis emnet ikke er din person.
Langt de fleste kommuner ønsker ikke, at deres medarbejdere bliver lydoptaget. Netop fordi, der opstår en fornemmelse af mistro og udspionering. KL (Kommunernes Landsforening) bakker op om dette.
Mange siger, et referat er lige så godt som en optagelse men ofte ser vi, at referaterne indeholder fejl efter efter fejl. Om det er ting der ikke blev skrevet ned, eller ting der bliver skrevet forkert ned, ting som du ikke har sagt men sagsbehandleren tolker osv. Det kan have konsekvenser for dig i en evt. ankesag, hvad der står i referatet og om du kan modbevise teksten.
Vores anbefaling er, at man altid har en bisidder med. Bisidderen er en vidne til samtalerne og kan hjælpe dig med at gennemgå referatet om alt er korrekt. En bisidder kan være en ven, din kæreste, din partner eller en person du stoler på. Hvis du ikke har mulighed for at tage en bisidder med, så anbefaler vi, at du lydoptager samtalen. Om du gør det på den høflige måde (spørge om lov) eller den uhøflige måde ( gør det skjult) er op til dig.
Hvad får jeg ud af en lydoptagelse?
- Du kan afspille det i ro derhjemme lidt af gangen, så du får alt med
- Du kan høre om der blev sagt noget der har stor betydning i din sag.
- Når du har modtaget referatet fra mødet kan du gøre indsigelser til referatet.
Og til sidst kommer vi så til spørgsmålet: Lydoptag et møde. Lovligt?
- Ja det er det, HVIS du får tilladelse fra sagsbehandleren i tilfælde af, at du spørger om lov.
- Og ja det er også lovligt hvis du IKKE spørger om lov, men gør det hemmeligt.
- Nej det er IKKE lovligt, hvis du spørger om lov og sagsbehandleren nægter at give dig lov.
Paragraf 263 stk. 1, nr. 3, i Strafferetsloven
Optagelse af samtaler, du selv er med i.
Her udtaler sig Justitsministeren Lene Espersen:
Efter bestemmelsen i straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som uberettiget ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som han ikke selv deltager i, eller hvortil han uberettiget har skaffet sig adgang.
Optagelse på bånd af telefonsamtaler eller anden samtale, som den pågældende selv deltager i, falder uden for denne bestemmelse. Det gælder også i tilfælde, hvor optagelsen sker uden den anden parts viden.
Der er ikke herudover i lovgivningen fastsat almindelige regler om borgeres adgang til at optage samtaler med forvaltningsmyndigheden på bånd.
Spørgsmålet om borgeres adgang til at optage sådanne samtaler på bånd ses endvidere ikke behandlet hverken i retspraksis, ombudsmandspraksis eller i litteraturen.
