Nej jeg snakker ikke om skattely #PanamaPapers. Det må andre skrive deres fingre blodig på. Jeg tror alligevel ikke på, at der kommer de store forandringer.
Når det nu er sagt, så mener jeg faktisk de arbejdsgivere, der råber højt op, mod de sindssyge beslutninger om ressourceforløbene. Hvor er i henne? Hvor gemmer i jer?
Ressourceforløb er et kanon godt redskab, både for jobcentrene, for borgeren og for arbejdsgiveren, for at få afklaret, hvor meget indsats kan borgeren rent faktisk yde. Og på den måde komme tilbage på arbejdsmarked med de rigtige skånebehov. Problemet ser bare ud til, at være den måde et ressourceforløb bliver brugt. Gang på gang læser vi om “Sengepraktik” eller “28 minutter om ugen skal hun arbejde” eller andet vanvittigt.
Yderst sjældent læser vi om “Arbejdsgiveren stopper det her vanvid” eller “Chef melder ud til kommunen, at hans virksomhed ikke er med til at ville ødelægge borgeren mere.”
Læs også: Hvad er ressourceforløb?
Den 1. januar 2013 trådte reformen af førtidspension og fleksjob i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år ikke længere kan få tilkendt førtidspension, medmindre det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. I stedet skal en individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb udvikle deres arbejdsevne og hjælpe dem videre i livet.
En individuel og helhedsorienteret indsats i et ressourceforløb skal hjælpe sårbare og udsatte personer videre i livet og ind på arbejdsmarkedet.
Hjælpe dem videre i livet. Hvordan hjælper man personer videre i livet, hvis man sender dem afsted, måske en times kørsel med bus, være 15 – 30 minutter på arbejde og så køre en time hjem igen. For så at ligge i sengen med voldsomme smerter og bruge resten af ugen for at være klar til næste gangs martyrium?
Hvis i – kære arbejdsgivere – ville stå op allesammen og råbe højt og tydeligt, at i rent faktisk afsætter kostbar ressourcer til denne sindssyge form af arbejde, har en masse papirarbejde pga. af det her og slet ikke er i stand til at bagefter ansætte folk på disse vilkår, så tror jeg bestemt, at politikerne ville lytte og sende en klar besked til kommunerne at de skal stoppe, med at stjæle jeres tid og jeres penge.
Vi der er syge, har i årevis råbt op og resultatet var bare, at mange ting blev værre. Men hvis i ville stå op og sige “Nu er det nok!”, så er chancerne meget større, at jobcentret kunne “hjælpe os videre i livet”.
Der er utrolig mange der gerne vil komme tilbage på arbejdsmarkedet. Der er også utrolig mange der har brug for en fornuftigt indsats af ressourceforløb. Men dem der virkelig er så syg, at de kun kan komme afsted med Morfin i kroppen, eller bruger en hel uge for at regenere igen efter arbejdet, dem kan hverken i bruge eller hjælpe ved at fastholde i kommunernes ageren.
RÅB OP OG SIG STOP! Kære arbejdsgivere – Det her gavner ingen. Hverken jer eller os. Råb op sammen med os og tving kommunerne til en nyttig indsats for os allesammen.
