Tre ud af fire kontanthjælpsmodtagere er slet ikke parate til at få et job.

Deres sagsbehandler har allerede vurderet, at sygdom, sociale problemer eller manglende kvalifikationer står i vejen. Derfor kan de slet ikke gøre, som regeringen og blå blok ønsker og skynde sig at finde et arbejde, når kontanthjælpsloftet bliver indført.

Det slog Majbrit Berlau fast i går på den åbne høring om kontanthjælpsloftet. Formanden for Dansk Socialrådgiverforening pegede på, at 75 procent af kontanthjælpsmodtagerne kun er såkaldt aktivitetsparate.

På et samråd i dag i Folketingets Beskæftigelsesudvalg om Kontanthjælpsloftet, udtalte beskætigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) sig selv om de syge kontanthjælpsmodtagere:
Det er vigtigt at slå fast, at borgere, der ikke overhovedet kan arbejde permanent for eksempel på grund af sygdom slet ikke skal være i kontanthjælpssystemet Det er det, der har været problemet gennem de senere år, at her er opsamlet alt for mange på en varig forsørgelse”, sagde ministeren.

Han pegede på, at kommunerne har pligt til at sørge for, at borgerne får den rette hjælp, og følge op på, om en borger for eksempel skal visiteres til et ressourceforløb eller fleksjob eller have tilkendt førtidspension.

Problemer på kanterne af arbejdsmarkedet

“Beskæftigelseministeriet vil iværksætte en evaluering i 2017, der skal belyse i hvilket omfang kontanthjælpsmodtagere får afklaret deres arbejdsevne og forsørgelsesgrundlag”, sagde ministeren til beskæftigelsesudvalget.

Dagens høring drejede sig ellers i høj grad om den såkaldte 225-timersregel, som betyder, at kontanthjælpsmodtagere, der ikke arbejder minimum det antal timer i løbet af et år, får nedsat hjælpen.

Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Finn Sørensen havde stillet spørgsmål til ministeren om, hvor de mange småjob skal komme fra.

Men beskæftigelsesministeren er ikke i tvivl, om der kan skaffes de mange job.
“Vi har et velfungerende og dynamisk arbejdsmarked, hvor der løbende skabes en række job. Aktuelt nævner en række arbejdsgivere endda, at de har svært ved at få besat alle job. På jobnet lå der i januar for eksempel 27.577 ledige stillinger”, sagde Jørn Neergaard Larsen.

Men der er nødt til at blive gjort noget på det, ministeren kalder kanterne af arbejdsmarkedet.
“I dag, hvor der er en jobvækst på cirka 5.000 om måneden, så er det stadig sådan, at en ikke uvæsentlig del af de 5.000 job besættes gennem en fortsat forøgelse af udenlandsk arbejdskraft og ofte ufaglært”, sagde Neergaard.

Job skal besættes dansk

De ufaglærte kommer fra andre EU-lande som Rumænien, Tjekkiet, Polen, Tyskland Sverige og Litauen.
“Samtidig har vi på kontanthjælpsområdet en stadig stigende population af langtidsledige. Oveni bliver der flere unge arbejdsløse og dertil kommer flygtningesituationen. Vi skal blive langt bedre til i Danmark at få langt flere af de job, der er i Danmark, besat af mennesker, der bor i Danmark.”

For kontanthjælpsmodtagere bliver jagten på et job særlig alvorlig, hvis begge i et par er på kontanthjælp, fordi får en af dem eller begge ikke optjent de 225 timer, kan de ryge ned på én kontanthjælp tilsammen – hvilket vil sige 14.500 kroner om måneden før skat.

Det har en række handicaporganisationer protesteret imod, fordi handicappede i forvejen har meget vanskeligt ved at få arbejde. For eksempel er kun 38 procent af de døve i job.

Men beskæftigelsesministeren talte for, at der kan skabes en lang række deltidsjob i det private erhvervsliv, hvis kommunerne går ind i et lokalt samarbejde.
“De økonomiske incitamenter skal ikke stå alene og man skal have støtte for at komme i arbejde. Og kommunerne har pligt til at hjælpe med et individuelt kontaktforløb.”

Kilde: http://www.avisen.dk/neergaard-vil-rydde-op-syge-skal-ikke-vaere-paa-kont_373144.aspx

Previous reading
Du kan måske få genoptaget din sygedagpengesag
Next reading
Åbent brev til alle i Haderslev kommune