Vi har ikke alt for mange regler her på vores forum, men dem vi har, de skal også overholdes. Det meste kan løses ved at kontakte vores team, så kan vi snakke om det.
Her på vores forum kan du stille spørgsmål, hjælpe andre med at finde svar, få kontakt til andre mennesker der er syge og / eller klemte i systemet. Det er vigtigt at du er en aktiv del af forummet, da vi fra teamet ikke altid har den tid til at kunne besvare alle eventuelle spørgsmål der kommer. Det er dog meget vigtigt at du er klar over, at alle der er her, har udfordringer på den ene eller anden måde og vi skal derfor altid huske at holde en god debatstil og sober tone.
Ting vi slet ikke vil have her er:
- Kommercielle annoncer (Hvis du vil støtte os, så kan du gøre det her: STØT OS!).
- Fornærmelser, skældsord, provokationer osv. Det skal være sikkert at være her og kunne søge og tilbyde hjælp.
- Nedgøre andre pga. stavefejl eller lignende. Selv hvis man ikke er ordblind, så kan det ske for os alle at vi staver forkert. Er du i tvivl, så spørg på en høflig måde.
- Indlæg, som kan bringe indehaver af forummet i retslige problemer, f.eks. ved at kunne blive opfattet som bagtalelse, ærekrænkelse eller hadekampagner.
- Billeder som du ikke har ophavsret til, er ikke så gerne set her. Vi har haft problemer før og vi har simpelthen ikke råd til at betale bøderne.
- Utålmodighed. Hvis nogen ikke svarer, så kan det skyldes mange ting. Tid er nok den største faktor. Lad være med at spamme samtlige fora med samme spørgsmål.
- Reklamer eller spam til andre brugere via privat besked eller e-mail.
- At offentliggøre PN som er skrevet fra en bruger til en anden. Disse skal også forblive private. Er der tvistigheder, så kontakt teamet.
- Valgkamp! Vi har alle vores politiske holdninger, men vi er partipolitisk uafhængig. Vi accepterer ikke at bestemte holdninger, partier bliver markedsført her.
Indlæg som ikke svarer til disse regler, kan få en advarsel fra moderatorerne, eller blive lukket, editeret, redigeret, flyttet eller slettet. Ligeledes kan brugerkonti blive lukket midlertidig eller permanent, ved gentagelser også uden kommentarer.
Teamet af Syg i Haderslev: Vi arbejder frivilligt her, uden betaling og ikke hele døgnet rundt. Ved overtrædelser af regler, som vi ikke er opmærksomme på, håber vi om meddelelse herom. Vi kan ikke være alle steder samtidig 😏
De fleste medlemmer af teamet er også aktive debatører og selv syg og / eller har været i klemme hos jobcentret. Vi diskuterer derfor også som privatpersoner herinde. Dvs. ikke alt hvad vi skriver skal ses som en officiel holdning fra Syg i Haderslev. Officielle meldinger bliver markeret som dette.
Salvatorisk klausul:
Som ethvert menneskeligt regelværk kan disse forumsregler ikke afdække alle eventuelle tilfælde. Moderatorerne afgør derfor undtagelser og specielle tilfælde individuelt. Igennem sådanne undtagelser mister forumsreglerne ikke deres gyldighed. Indehaver af forummet og dermed den øverste instans i foruminterne anliggender er: Foreningen Syg i Haderslev. Dataansvarlig: Holger Kropp.
Sidst redigeret: 20.02.2022