Syg I Haderslev | Kommunalvalg 2017

Vælgermøde hos Borgercaféen i Haderslev 26.10.2017

Værestedet Borgercaféen

Arrangør:

Værestedet Borgercaféen
Jomfrustien 5
6100 Haderslev

Før jeg starter med beskrivelsen af vælgermødet, vil jeg gerne sige to ting.

1.) Tusind tak for Borgercaféen, at i har arrangeret dette vælgermøde. Det var hyggeligt, informativ og faktisk også meget sjov. Også tusind tak til alle fremmødte for jeres spørgsmål som politikerne skulle svare på. Og ikke mindst, skal der lyde tak til alle fremmødte politikere. Det var en fornøjelse at se jer sidde i række og tage vores spørgsmål og input seriøs.

2.) Jeg kan desværre ikke give alle svar i detaljer videre her, da jeg var så nervøs, at jeg glemte at skrive det hele ned. Det var ikke meningen at jeg skulle stå op og stille så mange spørgsmål, så jeg blev faktisk MEGET nervøs og skulle kæmpe med mine angstanfald. Men jeg prøver så godt jeg kan at skrive ned hvordan JEG oplevede dagen.

Hvis i har været med til mødet og tænker, at i gerne vil bidrage til denne "artikel" for at fuldende den, er i hjertelig velkommen at sende mig jeres konklusioner, spørgsmål og svar til: mail@sygihaderslev.dk

Jeg har været med til vælgermødet som tilskuer og fik mulighed for at stille nogen spørgsmål til kandidaterne. Det er mit indtryk, at svarene var ærlig og så var det jo op til mig og alle andre tilstede værende gæster, at kunne li svarene eller ej.

Spørgsmål 1: Ventetiden for at komme foran REHAB teamet er alt for langt. Hvordan får vi ventetiden nede på et niveau som er holdbart for den enkelte borger. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at borgerne skal vente flere måneder.

Spørgsmål 2: Sagsbehandlingen fejler pga. tonsvis af formularer og journaler der skal udfyldes. For 1 time sagsbehandling kommer 4 timer journalføring osv. Det går ud over os borgere der ikke får den fornødne behandling.

Spørgsmål 3: CSM Syd i Vojens har en ventetid på 2 år før man kan komme til behandling. CSM er Center for Seksuelt Misbrugte. Hvordan kan man få ventetiden ned?

Spørgsmål 4 fik jeg desværre ikke stillet pga tidsmangel: Hvorfor bliver kontanthjælpsmodtagere straffet / trukket i ydelse, når de tilbyder en hjemløs husly for en kort periode? Jeg har flere gange ville sige ja til mennesker der kortvarig har brug for et lille værelse, men efter min seneste erfaring med ydelsescenter, er jeg blevet tvunget til at stoppe det.

Værestedet Borgercafèen har inviteret til vælgermøde
Værestedet Borgercaféen har inviteret til vælgermøde

Spørgsmålene gik til alle 12 kandidater og alle svarede på spørgsmålene. Nogen svarede lidt undvigende, nogen var meget engageret. Alt i alt fik jeg fornemmelsen af, at alle ved det er galt med systemet. Der er for meget ventetid og bureaukrati er for meget. Der var forskellige ideer for at løse problemerne. Nogen ville have flere ansatte i jobcentret, andre ville have færre regler og bureaukrati og så var der dem der mente at mange ting kunne løses ved, at vi borgere ville medarbejde bedre.

Angående CSM Syd i Vojens, havde jeg indtryk af, at alle var meget forbavsede over, at ventetiden skulle være ca. 2 år. En løsning havde ingen parat, men det virkede på mig, som om de ville undersøge det.

Andre gæster af vælgermødet stillede også spørgsmål angående hjemløshed og der kunne man tydelig mærke, at der sad forskellige partier i panelet 🙂
Nogen - efter min mening - gode forslag  / ideer kom der trods alt. Alt fra at styrke mentorordningen, til containerboliger til hjemløse som akuttilbud.

Mødet varede desværre kun 2 timer. Jeg skriver "desværre" fordi jeg havde indtryk af, at både kandidaterne og gæsterne havde meget mere at snakke om. Afslutningen af mødet var en god portion gratis aspargessuppe, som Borgercaféen serverede for alle deltagere.

Jeg ærgrer mig over, at jeg var for nervøs og glemte at tage notater, da jeg i efterbetragtning mener, at det var et fremragende møde og mange ting der blev sagt er vigtigt. Derfor opfordrer jeg endnu engang: Hvis du har været med til mødet og vil hjælpe med at få denne "artikel" fuldendt, så skriv til mail@sygihaderslev.dk

Deltagere:

Kandidater Vælgermøde 2017

Syg I Haderslev | Frank Zarp Truelsen - Alternativet
Frank Zarp Truelsen - Alternativet
Syg I Haderslev | Jon Krongaard - Dansk Folkeparti
Jon Krongaard - Dansk Folkeparti
Syg I Haderslev | Niels Møller Jessen - Kristdemokraterne
Niels Møller Jessen - Kristdemokraterne
Syg I Haderslev | Sabina Wittkop-Hansen - Slesvigs Parti
Sabina Wittkop-Hansen - Slesvigs Parti
Syg I Haderslev | Inga Lykke - Venstre
Inga Lykke - Venstre
Syg I Haderslev | Bent Iversen - Socialistisk Folkeparti
Bent Iversen - Socialistisk Folkeparti
Syg I Haderslev | Anders Lihl Bennetsen - Det Konservative Folkeparti
Anders Lihl Bennetsen - Det Konservative Folkeparti
Syg I Haderslev | Henrik Møller - Radikale Venstre
Henrik Møller - Radikale Venstre
Syg I Haderslev | Malene Ravn Neumannn - Liberal Alliance
Malene Ravn Neumannn - Liberal Alliance
Syg I Haderslev | Mette Langdal Kristiansen - Retsforbundet
Mette Langdal Kristiansen - Retsforbundet
Syg I Haderslev | Anton Kudsk - Nye Borgerlige
Anton Kudsk - Nye Borgerlige
Syg I Haderslev | Claus Larsen - Enhedslisten
Claus Larsen - Enhedslisten

2 andre partier valgte, ikke at reagere på invitationen og et andet parti havde desværre ingen ledige kandidater til vælgermødet i dag.